Detektivhistorie om den altid beredvillige betjent Kurt og politihunden Snus. Sammen har de tidligere klaret seks meget forskellige kriminalsager – om forsvundne tyveknægte, ostetyven, lagentyven, kanintyven, skildpaddetyven og fisketyven.
I denne politisag drejer det sig om at finde en øksetyv. Det er ikke så let, da det eneste spor er en meget svag klonk-lyd. Men detektiverne lader sig ikke skræmme af skovens uhygge.
Fornøjelig oplæsning for de yngste eller som spændende begynderlæsning for de lidt større.
|