Søg
 

Hemmeligheder om modellervoks

af Rony Oren
Hemmeligheder om modellervoks forklarer med tekst og billeder, hvordan I på en nem og sjov måde kan skabe fantastiske figurer af modellervoks. Bogen afslører materialets skjulte, men vidunderligt simple hemmeligheder: Ved at trille kugler, rulle pølser og lave pandekager opnår I nemt udtryksfulde og misundelsesværdige resultater. Ud fra disse teknikker er det muligt for enhver at lave fantasifulde dyr og ting af modellervoks.

Trin for trin kan I følge anvisningerne og skabe bogens kæledyr og husdyr, som er fotograferet i størrelsesforholdet 1:1. Efter hver figur finder I endnu flere hemmeligheder om modellering af grøntsager, udstyr og masser af andre ting. En bunke tips og råd, som hjælper jer med at give de figurer liv, der opstår i jeres fantasi.

Rony Oren har arbejdet professionelt med modellervoks i animation i mere end tredive år, og han fortæller underholdende og klart om de nødvendige trin, der skal til for at skabe bogens figurer.

Hemmeligheder om modellervoks er henvendt til børn i alderen fire til firs. Bogen giver inspiration til, at I selv finder på historier og skaber nye farvestrålende verdener af modellervoks.
Rony Oren besøgte Danmark i januar 2008.
235 x 310 mm  |  48 sider  |  ISBN 978-87-641-0173-1  |  Udgivet 2007
248,-
Sendes portofrit i DK
Læg varen i kurven >>
Ved køb under 199,95 kr. tillægges et ekspeditionsgebyr på 29,95 kr.
Vi ekspederer ordrer dagligt ved bestilling inden kl. 12:00 på hverdage.
*(forbehold ved ekstern ekspedition)
 
Forlaget Klematis A/S | Østre Skovvej 1 8240 Risskov | Tel. +45 8617 5455 | klematis@klematis.dk | CVR/SE 14334246 | Sitemap
Dankorte-DankortVisaMasterCardMaestroDanske Bank NetbetalingAmerican Express