Nu er du blevet voksen, Sang, siger mor. Du har brug for en mand.
Det synes Sang ikke. Hun vil blive ved med at være barn. Men om aftenen, da jægerne fra dalen sidder omkring ilden, møder hun en drengs blik. Ilden skinner i hans brune kinder, og hans hår er lige så mørkt, som hendes er lyst. Måske er han den mand, hun skal leve sammen med?
Nej, den mand, hun skal have, er en vindtør gamling.
En nat stikker Sang af, ind i den mørke skov med buen over skulderen og fyrtøjet i skindposen. Men hvor skal hun begive sig hen?
Fortællingen om stenalderpigen Sang er udkommet i tre bind:
- Månens Sang
- Rød måne
- Månepigen og den fremmede
|