SCHUBERT

CD indlagt

af Valdemar Lønsted. Illustrationer: Martha Griebler

399,95 kr · Bestil

Ved køb over 199,95 kr. sendes portofrit i DK.
Ved køb under 199,95 kr. tillægges et porto/ekspeditionsgebyr på 79,95 kr.

Efter den anmelderroste biografi om Gustav Mahler (2006) kommer musikjournalisten Valdemar Lønsted nu med et lige så omfangsrigt værk om Franz Schubert, som også er den første af sin art skrevet på dansk.

 

Franz Schubert (1797-1828) hører til de store klassiske komponister, som er vanskelige at fastholde. Han rummer noget andet og langt dybere, end de fleste forestiller sig. Biografien fortæller om hans gådefulde livsforløb i musikbyen Wien, hans værker og om eftertidens syn på ham. 

Schubert var en integreret del af et kulturelt og selskabeligt fællesskab med unge kunstnere og akademikere i den habsburgske politistat efter Wienerkongressen, men levede også som en hemme-lighedsfuld enspænder i sit skabende værksted. Han var en uregerlig udbryder af tidens Biedermeier-idyl med den syfilis til følge, som uden tvivl var hovedårsagen til hans død. En særlig del af bogen er viet et udvalg af den østrigske kunstner Martha Grieblers bemærkelsesværdige Schubert-tegninger. Her møder vi det menneske, som kan skimtes mellem dagbøgernes, brevenes og vidnesbyrdenes pæne formuleringer.

Produktiviteten i Schuberts korte liv på 31 år var enorm, og blandt de over 1000 opus ligger der fortsat mange mesterværker og venter på at blive opdaget af menigmand.  Herfra har forfatteren valgt 12 lieder og instrumentalsatser, som gennemgås i detaljer ud fra den vedlagte cd med optagelser af eminente Schubert-fortolkere som Dietrich Fischer-Dieskau, Gerald Moore og Wilhelm Kempff. Hør uddrag fra CD'en:

 

02. Erlkönig, D328

 

06. Strygekvartet i d-mol, D 810

 

10. Klaversonate i A-dur, D 959

 

11. Symfoni i C-dur, D 944

 

 

Biografien fortæller sluttelig om hvordan efterfølgende genera-tioner har ønsket at skabe deres egne Schubert-billeder ofte i krisetiders behov for en dulmende musikalsk medicin med operetten ’Jomfruburet’ fra 1916 som et slidstærkt eksempel.