Følg de legesyge leopardunger, når de tumler sig på de solvarme klipper foran hulen. Tag med på deres første dristige klatreture og på deres jagt efter firben.
Med sine smukke billeder og indsigtsfulde tekst giver bogen et grundigt indblik i de plettede rovkattes legestue.
»Hemmelighedsfuld, stærk og samtidig smidig – leoparder fascinerer mig som ingen af de andre rovkatte. Skønt den er vidt udbredt, er den svær at finde frem til og få øje på i naturen; ofte er “jagten” uden resultat i ugevis. Heldigvis er der også undtagelser. Det er dyr, der gennem generationer har vænnet sig til safarituristernes tilstedeværelse, og som nu og da – som hunleoparden Halftail i Masai Mara-reservatet – lader os mennesker kigge med, når ungerne skal opfostres. Også Halftails døtre og deres unger er mindre sky end mange af deres artsfæller. Jeg har gennem mange år iagttaget og fotograferet leoparder i deres naturlige element, og jeg er taknemmelig for hvert eneste møde, jeg har haft med disse prægtige rovkatte, og for hver eneste gang, jeg har haft mulighed for at få indblik i disse smukke dyrs liv.«
Gabriela Staebler
|