Hånd i hanke – sy og quilt er den tiende i rækken af inspirerende bøger af Anne-Pia Godske Rasmussen. Bogen rummer først og fremmest tasker, poser og punge og til ethvert formål: små etuier til kamera og kosmetik, penge og perlekæder – foruden større tasker til indkøb, strandtøj og til den bærbare computer. Her er også opskrifter på kvadratiske krukker og pyntepuder samt engle, der kan hænge og holde styr på beskeder, billetter og postkort.
Modellerne rækker fra det helt enkle til det mere avancerede – som altid i en formfuldendt udførelse med fif og detaljer, der gør det sjovt at gå i gang ved symaskinen.
Er også oversat til tysk.
Beklageligvis er mønsteret side 95 for lille. Hent den rettede side her.